Erik G. Andersen modstandsmand - Eriks Corner

Gå til indhold

Hoved menu:

Erik G. Andersen modstandsmand

Besættelsen

Besættelsen af Danmark
1939-1945

Har fyldt meget i min barndom og unge år,  min mormor og morfar var ganske aktive under tysken, som mormor altid sagde.

- De havde hovedsaglig at gøre med, at skjule jøder og få dem afskibet til Sverige.
Samt hentning og opbevaring af nedkastede containere fra England. Sabotage bla. riffelsyndikatet,
og Besser var med til "udrensningen" af stikkere og andre der samarbejde med tyskerne.

Min morfar kaldet "Besser" døde som 75 årig af svejselunger,
ca. 10 år levede han med følgerne af slagtilfælde, halv lam, og senilitet,
som gjorde han de sidste mange år, ikke var helt fremme ved vinduet,
men "var tilbage" i fortiden, når han blev i det humør.
Når han var klar, så ville han ikke snakke om besættelsen,
udover et hrmpf! De er gale i hoved disse tyskere - sagde han gerne,

- men han fortalte gerne når min 3 år ældre fætter Ivan og jeg var der alene med ham,
så kom det ud - ikke altsammen på en gang, men bid for bid.
Som store knægte var vi gerne på Langelinje med Besser,
og senere på Frihedsmusæet hvor han fortalte og fortalte, vi skulle lære sagde han.

- Og jeg husker en af de første mange gange vi var derinde,
pegede han på de tre pæle der var udstillet, og sagde,
- Der henrettede de svin min bror, og mange andre gæve unge mænd.
Og fortalte at han efter Erik var henrettet, at de havde begravet ham i en sæk,
med benet op, hvor der bar bundet en flaske, med Eriks navn og dato.
- Erik er sat til hvile i Mindelunden.  
Jeg vil ikke skrive så meget, men her er hvad der er tilbage fra dengang,  fundet i min mors gemmer.
man kan få flere oplysninger via Nationalemuseet ved at klikke HER

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu